HSE Business Partner
Har du lyst til at få en central rolle i driften og vedligeholdelsen af nogle af Danmarks mest komplekse anlæg – herunder Storebæltsbroen? Så er det måske dig, vi søger som Health & Safety Business Partner.
Som HSE Business Partner bliver du en vigtig sparringspartner for ledelse og projekter og er med til at sikre et højt og ensartet niveau for arbejdsmiljø og sikkerhed på tværs af organisationen. Du får en hverdag med stor variation, faglig dybde og mulighed for at gøre en reel forskel for sikkerheden i praksis.
Stillingen
Rollen er forankret i PSO-funktionen og indgår i en matrixorganisation, hvor du allokeres til forskellige projekter. Dit primære fokus vil være Asset Management-divisionen, som har ansvaret for drift og vedligehold af bl.a. Storebæltsbroen og Øresund Landanlæg.
Porteføljen spænder over både større og mindre projekter inden for konstruktioner, anlæg og tekniske fag, hvor du bidrager til at fastholde og udvikle et højt sikkerhedsniveau.
Du fungerer som ankerperson for Health & Safety-indsatsen og sikrer kvalitet, compliance og en professionel bygherretilgang. En central opgave er at varetage bygherrerollen på projekter – nogle gange som AMK-B og andre gange i en tilsynsrolle.
Ansvarsområder
Dine væsentligste opgaver vil være at:
- Indgå i tæt dagligt samarbejde med ledergruppen, arbejdsmiljøorganisationen, driftsledere og øvrige medarbejdere for at understøtte drift og projekter
- Følge op på interne projektledere og eksterne entreprenører med fokus på compliance og sikker performance
- Assistere med planlægning og dokumentation af driftsopgaver og projekter, herunder PSS, risikovurderinger og særligt farligt arbejde
- Forestå sikkerhedsmøder og gennemføre sikkerhedsrunderinger på projekter og byggepladser
- Rapportere fra projekter, registrere hændelser, udføre analyser og implementere forebyggende tiltag
- Sikre vidensdeling og faglig sparring på tværs af Sund & Bælt-koncernen, fx om hændelser, læring og kampagner
- Følge udviklingen i lovgivning og best practice og formidle relevante ændringer i organisationen
- Gennemgå udbudsmateriale samt bidrage til interne og eksterne audits og opdatering af APV’er
Din baggrund
Vi forestiller os, at du har solid erfaring med arbejdsmiljø og sikkerhed fra en kompleks drifts- eller projektorganisation. Du har minimum 5 års erfaring inden for eksempelvis infrastruktur, byggeri, jernbane, offshore eller et beslægtet område, hvor sikkerhed, koordinering og dokumentation er en integreret del af hverdagen. Du har desuden et godt greb om relevant arbejdsmiljølovgivning og dokumentationskrav – herunder plan for sikkerhed og sundhed.
- Minimum 5 års erfaring med arbejdsmiljø og sikkerhed
- Erfaring fra fx infrastruktur, byggeri, jernbane, offshore eller lignende
- Solidt kendskab til relevant lovgivning, compliance og dokumentationskrav
- Erfaring med plan for sikkerhed og sundhed, risikovurderinger og sikkerhedskoordinering
- Evne til at arbejde selvstændigt og samtidig skabe stærke samarbejder med både kolleger og entreprenører
Dig som person
Som person arbejder du struktureret, analytisk og med en naturlig opmærksomhed på risici, forebyggelse og kvalitet. Du trives i en rolle med mange snitflader, hvor du skal kunne skabe fremdrift, følge op og samtidig opbygge tillidsfulde relationer på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer. Du kommunikerer klart og professionelt på både dansk og engelsk og formår at omsætte komplekse krav til praktiske løsninger, som giver værdi i driften og projekterne.
Hvad tilbyder vi?
- Lønpakke baseret på kvalifikationer
- God pensionsordning
- Sundheds- og tandforsikring
- Attraktive personalegoder, herunder god kantineordning og udviklingsmuligheder
- Fleksible arbejdstider, så arbejdsliv og privatliv kan hænge godt sammen
Dit primære arbejdssted er Halsskov, Storebæltsvej 70 i Korsør. Stillingen indebærer rejseaktivitet til andre Sund & Bælt-lokationer, fx Vester Søgade og Amager. Bor du på Fyn eller i Jylland, tilbydes fri passage over Storebæltsbroen til og fra arbejde.
Aften- og natarbejde vil forekomme. Det estimeres, at det drejer sig om cirka 15 dage om året, antallet vil dog variere.
Er du interesseret?
Vi ønsker at være en inkluderende arbejdsplads med plads til forskellighed.
Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse. Du kan indsende dit CV frem til ansøgningsfristen 9. juni 2026 ved at følge nedenstående link.
Da Sund & Bælt er en leverandør af kritisk infrastruktur, kræver ansættelse, at du består en sikkerhedsgodkendelse.
Du er velkommen til at kontakte Head of Health & Safety – Major Projects and Sund & Bælt-wide, Oliver Sellner Vonsild, på osvo@sbf.dk eller tlf. 26 81 11 94, hvis du har uddybende spørgsmål.
Du kan finde mere information om Sund & Bælt på vores hjemmeside www.sundogbaelt.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.