Bliv Sund & Bælts specialist i videns- og kravstyring – og vær med til at bygge bro til fremtiden
Vil du være med til at understøtte nogle af Danmarks største infrastrukturprojekter og blive specialist i videns- og kravstyring? Har du sans for detaljer, og motiveres du af at skabe struktur og kvalitet i data? Hos Sund & Bælt søger vi en engageret kollega, der elsker at arbejde systematisk, og har lyst til at lære at bruge Relatics – et avanceret it-værktøj til strukturering og styring af krav og data. Sammen med dygtige kollegaer får du mulighed for at gøre en forskel og inspirere organisationen til at arbejde smartere og mere effektivt.
Hvis du ser værdi i orden og systematik og elsker at dykke ned i detaljerne, så send os dit CV allerede i dag!
Dit bidrag til fremtidens infrastruktur
Som en del af vores lille, dedikerede team får du en vigtig rolle i at understøtte Sund & Bælts arbejde med at strukturere- og kvalitetssikre data, så krav og viden kan anvendes og deles på tværs af organisationen – fra driften til designet af nye projekter som Østlig Ringvej og Femern-tunnelen.
I Sund & Bælt sætter vi menneskelige værdier i centrum, og vi drømmer om en kollega, der:
- Har lyst til at samarbejde med andre, er serviceminded og trives med at skabe nye relationer
- Motiveres af at skabe struktur, ensartethed og kvalitetssikring i data
- Har mod på at lære Relatics og blive ambassadør for systemet
- Inspirerer andre og ser værdien i forandring og nye måder at arbejde på
- Er pertentlig, detaljeorienteret og har en systematisk tilgang til vidensindsamling og kravstyring
- Finder det spændende at forstå vores forretning og hjælpe med at bruge Relatics til at skabe værdi
- Har lyst til at hjælpe kollegaer med at bruge systemet og ser glæden i at dele din viden
Du får mulighed for at gøre en forskel
I Sund & Bælt ser vi videns- og kravstyring som en kerneopgave, der hjælper os med at dokumentere og dele viden. Vi har fokus på struktur og kvalitet, og du bliver en vigtig del af en rådgivende og understøttende funktion, der inspirerer organisationen til at finde smartere måder at arbejde på.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- At strukturere og kvalitetssikre store datamængder i Relatics
- At udvikle og vedligeholde systemer, der gør krav og data nemme at anvende og dele
- At skabe overblik og sikre, at viden og krav er organiseret og opdateret
- At hjælpe kollegaer med at bruge Relatics og se værdien i systemet.
Du kommer til at arbejde med både store, langvarige projekter og mindre opgaver, der skal løses fra dag til dag. Vi sørger for at klæde dig godt på til opgaven – så længe du har lysten til at arbejde struktureret, tænke i helheder og bidrage til vores fælles mål. Kender du lidt til byggebranchen eller drift af stor infrastruktur, er det et ekstra plus.
Vi tilbyder et fleksibelt og inspirerende arbejdsmiljø
Som medarbejder i Sund & Bælt får du:
- Gode arbejdsvilkår med fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
- Mulighed for at arbejde fra både vores kontor i København, Korsør og hjemmefra
- Fokus på din trivsel og faglige udvikling
Sådan ansøger du
Hvis du kan se dig selv som en del af Sund & Bælt, ser vi frem til at modtage dit CV senest d. 21. september. Vi afholder samtaler i ugerne herefter og ønsker stillingen besat med opstart 1. december.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Relatics Manager, Hanne Beck Pedersen, på telefon 61 50 75 14.
Vi ønsker at være en inkluderende arbejdsplads med plads til forskellighed. Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.
Du kan finde mere information om Sund & Bælt på vores hjemmeside www.sundogbaelt.dk.
Vi glæder os til at byde dig velkommen som vores nye specialist i Relatics og videns- og kravstyring.