Projektleder til jernbaneprojekter

Vil du være med til at give nogle af Danmarks mest centrale jernbanestrækninger et kapacitetsløft?

Sund & Bælt ejer og driver jernbanestrækningerne i tilknytning til Storebælts forbindelsen, Øresunds forbindelsen og den kommende Femern Bælt forbindelse, strækninger som knytter Danmark sammen, og som knytter Danmark sammen med Skandinavien og Europa.

For at forberede jernbaneanlæggene til den forventede øgede trafik, når Femern Bælt forbindelsen åbner, udvider vi også kapaciteten på Øresunds banen mellem København og Københavns Lufthavn, bl.a. ved at etablere nye spor til godstog ved Kalvebod.

Til dette har vi brug for en projektleder med kendskab til jernbaneprojekter.

Dine arbejdsopgaver:

Som projektleder vil du have det daglige ansvar for projektets fremdrift:

  • Overblik over projektets økonomi og risici
  • Håndtering af grænseflader
  • Styring af projektets leverandører – rådgivere og entreprenører
  • Faglig opfølgning på leverancer og kvalitet
  • Koordinering med naboprojekter og eksterne interessenter
  • Commissioning-processen, herunder løbende dialog med Sund & Bælts driftsafdeling.

Det hele støttet af dine kolleger i Sund & Bælt.

Om dig:

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet ingeniør – eller har anden lignende teknisk baggrund
  • Har solid erfaring med projektledelse både fra infrastrukturprojekter under planlægning og udførelse
  • Har erfaring med jernbaneinfrastruktur
  • Har kendskab til håndtering af jernbanesikkerhed.
  • Du er udpræget samarbejdsorienteret
  • Du arbejder struktureret og selvstændigt
  • Du tør tage ansvar og stille kritiske spørgsmål
  • Du er god til at skabe relationer.

Vi tilbyder
En løn, der fastsættes efter forhandling med baggrund i relevant erfaring og uddannelse.

Et job med varierende og udfordrende opgaver, hvor du bliver del af et dynamisk programteam med engagerede kolleger – og en del af en spændende organisation, der er midt i en forandringsproces med at digitalisere forretningen.

Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning, så vi har den senest mandag den 18. september. Vi holder samtaler løbende og ansætter, så snart vi finder vores nye kollega.

Så vil vi meget gerne høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Railway Coordination Manager, Klaus S. Jørgensen på: klsj@femern.dk. 

Din kommende arbejdsplads:

I Sund & Bælt arbejder vi med mange projekter i alle størrelser. Vores værdikæde dækker alle faser af et projekt, hvilket giver mulighed for faglig udvikling inden for alle områder af projektgennemførelsen – både for store og små projekter.

Du bliver en del af Commissioning & Anlæg, der varetager større strategiske projekter i Sund & Bælts portefølje, men vil have berøring med en stor del af Sund & Bælts øvrige organisation.

Share in your network Share on Facebook Share on X Share on LinkedIn Share on Google Plus Print Tip a friend
Deadline:
Contact person:
Klaus S. Jørgensen Director of Major Projects klsj@femern.dk
Position type: Full time
Preview
Sund & Bælt Holding A/S
Vester Søgade 10
1601 København V
Telefon: +45 33 93 52 00
E-mail: info@sbf.dk