Teamleder til debitorfunktionen

Vil du være med til at etablere og drive de største infrastrukturprojekter i Danmark og brænder du samtidig for at være med i et stærkt team, hvor høj faglighed, udvikling og humor sætter retningen for din hverdag? 

Stillingen
Vi søger en teamleder med personaleansvar til vores Debitorfunktion, som vil være med på vores rejse mod en ”best practice” Finance funktion, der går mod øget automatisering og digitalisering. Debitorfunktionen består af 6 medarbejdere, som varetager alle former for betalingshåndtering mv., og der anvendes både Dynamics 365 samt AX 2009 i det daglige arbejde.

Din rolle vil være 2-delt. Den ene nøglerolle vil være sammen med dit team at bidrage til udvikling og optimering af processerne således, at disse til enhver tid understøtter koncernens forretning. Som teamleder vil du få mulighed for at være med til at videreudvikle og optimere fælles strukturer, processer og arbejdsgange. Du får mulighed for at sætte aftryk og sætte spændende ting i gang. Samtidig vil dit virke og din erfaring være med til at sikre kvalitet og stabilitet i afdelingens leverancer i forhold til sikker drift. 

Den anden nøglerolle vil være at kravspecificere og sikre udvikling af de rigtige IT-løsninger til Debitorfunktionen i vores centrale IT projektorganisation og ikke mindst sikre overdragelser og implementeringer af applikationer til drift og følge dem helt til dørs, så de fungerer optimalt i hverdagen. Du skal derfor bidrage til at lave rammerne, koordinere opgaver, samt sikre at drift og support i de nye løsninger modtages, så det er muligt at følge op på økonomien.

Du vil indgå i den fælles Finance funktion i Sund og Bælt der har fokus på kvalitet, stabilitet og ensartede driftsrutiner. Heri er du i stand til at være med til at tænke helhedsløsninger ind på tværs af Finance i tæt samarbejde med andre Teamledere, som varetager kreditor- og controllerfunktionen. Som teamleder vil du få en bred kontaktflade i hele organisationen, så det er vigtigt, at du er vant til at begå dig på alle niveauer i en organisation, og formår at kommunikere klart og præcist.

Dine primære opgaver bliver:

  • Skabe sikker drift samt udvikle og optimere forretningsgange og processer
  • Sikring høj kvalitet, effektive kontroller og korrekt bogføring
  • Faglig sparringspartner for teamets medarbejdere
  • Månedsafslutning og gennemgang og udarbejdelse af afstemninger
  • Sikring af Debitor interesser i fælles Digital IT-projekter bliver repræsenteret og leverancer klart defineret
  • Sikring af robuste implementerings og ressourceplaner, herunder ressourcetræk på IT-projekter i driften i forhold til nødvendige tid og ressourcer afsat til tests, opgraderinger og fejlrettelser så der sker en kontrolleret implementering af løsningerne i den daglige drift.

Om dig
Du har eventuelt en baggrund som koordinator, IT-koordinator med en økonomisk eller finansiel baggrund med erfaring fra implementering af IT-løsninger indenfor Finance, og har erfaring med ledelse af et team. Du er struktureret og grundig, hurtig til at sætte dig ind rammer og processer, og brænder for at optimere dem. Du er robust i forhold til at sikre at Debitor leverancer repræsenteres i fælles IT Koncern løsninger. Du arbejder selvstændigt, er kontaktskabende, kan lide at arbejde på tværs og ud mod forretningen, og kan planlægge og håndtere forskelligartede opgaver i et tværgående samarbejde. Ligeledes brænder du for at yde god service og går langt for at finde løsninger på opståede problemer, og her er det en fordel at være tillidsskabende for dem som skal modtage og drifte systemerne i dagligdagen

Ansøgning
Send dit CV, og suppler gerne med en kort ansøgning, hvor du beskriver, hvad du har af relevant baggrund for jobbet.

Kontakt
Head of Finance, Anders Hvidt, tlf. +45 30 45 58 35.

Deadline
27. september 2023.

Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på Twitter Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Frist:
Kontaktperson:
Anders Hvidt Head of finance ANHV@SBF.dk
Stillingstype: Fuldtid
Sund & Bælt Holding A/S
Vester Søgade 10
1601 København V
Telefon: +45 33 93 52 00
E-mail: info@sbf.dk