Hvis du vil bruge og udvikle dine analytiske og it-mæssige kompetencer i en organisation med en stor og kompleks projektportefølje, har du muligheden nu for at blive studentermedhjælp i PMO i Asset Management
Vores dygtige studentermedhjælp er færdiguddannet, så vi søger en ny person, som kan træde ind i stedet for ham. Vores nuværende studentermedhjælp har haft succes hos os fordi han:
- Hurtigt og effektivt har løst komplekse dataopgaver med IT-værktøjer (excel, python, M365, PowerBI)
- Hurtigt har forstået opgavestillerens behov
- Kan skabe overblik og analysere store mængder data (som kan være beskidte)
- Har budt nye opgaver velkommen
- Byder ind med måder at udvikle og forstå data på i forhold til de relevante opgaver
Dine kerneopgaver
- Porteføljestyring: Skabe overblik og indsigt i vores mange projekter, deres status og fremdrift.
- Data & rapportering: Sikre høj datakvalitet og udvikle intuitive overblik i Power BI – herunder målbilleder, KPI’er og nøgletalscockpits.
- Visualiering: Skabe visualiseringer af data, der er nemme at forstå og svære at misforstå. Visualiseringerne skaber indsigt i vores data – og gerne nye måder at forstå data på.
- Ledelsesbetjening: Udarbejde skarpe, kortfattede ledelsesoplæg, porteføljestatus og KPI‑overblik, der understøtter beslutninger på direktions- og chefniveau.
- Ressourcestyring: Understøtte planlægning og kapacitetsstyring på tværs af projekter og funktioner, så de rigtige ressourcer er tilgængelige på rette tid.
Dine kompetencer og erfaring
- En analytisk ninja – du gennemskuer data og spotter trends og datafejl
- En talknuser – du forstår og gennemskuer hovedpointerne i talmateriale
- Sproglig ekvilibrist – du kan skrive præcist og forståeligt
- En digitalt indfødt – du er opfostret i den digitale verden og bruger sikkert værktøjer som Python, PowerAutomate, M365Copilot og Power BI;
- En Excelhaj – du ved at excel er nødvendigt for at arbejde effektivt og fleksibelt
- En illustrator – du kan skabe lækre visualiseringer af data, som gør det nemt for modtageren at forstå budskabet.
Din personlighed
Du er udadvendt og opsøgende, venlig og imødekommende.
Derfor vil du trives hos os
En fantastisk mulighed for at udvikle og udfordre dig selv som studentermedhjælp, samt mulighed for at udvikle kompetencer, som er i høj kurs på arbejdsmarkedet
Et professionelt miljø med høj faglighed og stor vilje til at arbejde datadrevet og et miljø hvor personlige relationer betyder meget for opgaveløsningen
Arbejdssted
Primært arbejdssted er Storebæltsvej 70, 4220 Korsør og sekundært i Vester Søgade 10, 1601 København
Kontorerne ligger tæt på stationer, der gør det nemt at bruge offentlig transport.
Vi ønsker mangfoldighed blandt ansøgere og opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset baggrund.