Release Manager til Sund & Bælt

Har du erfaring med release- og deploymentprocesser, og brænder du for at sikre en effektiv og stabil overgang fra udvikling til drift? Får du energi af at samarbejde og planlægge leverancer sammen med både interne og eksterne samarbejdspartnere? Så har vi jobbet til dig! 

Vi søger en stærk Release Manager med teknisk forståelse, som skal indgå i vores afdeling Business IT. Her bliver du en del af en stærk og engageret afdeling med tæt samarbejde på tværs af forretningen. 

Dine arbejdsopgaver 
I rollen som Release Manager får du ansvaret for at sikre en effektiv og struktureret releaseproces på tværs af systemer, leverandører og forretningsområder. Du er ansvarlig for at facilitere prioritering af releases, planlægge, koordinere og gennemføre releases, så kvalitet, stabilitet og fremdrift balanceres bedst muligt. 

Du skal understøtte og koordinere releases i vores Tolling-systemlandskab, herunder løsninger til Storebælt, BroBizz, vejafgifter for lastbiler og miljøzoner. Til styring af vores leverancer anvender vi forskellige værktøjer afhængigt af system, herunder Topdesk, Microsoft Azure DevOps og leverandørspecifikke værktøjer. Disse anvendes som bindeled mellem forretningen og vores eksterne softwareleverandører. Her vil du være ansvarlig for at håndtere backlog, prioritering, fremdrift og releaseplaner på tværs af en bred portefølje af systemer og løsninger. 

Dine opgaver vil blandt andet være: 

  • Planlægge, koordinere og gennemføre releases på tværs af systemer og leverandører, både i single- og multi-vendor set-ups 
  • Facilitere prioritering af releases sammen med forretningen – med fokus på værdi, afhængigheder og risici 
  • Identificere og håndtere afhængigheder på tværs af systemer, teams og leverandører 
  • Sikre en robust releaseproces, der understøtter stabile leverancer til drift 
  • Overvåge fremdriften på releases og sikre alignment med forretningens prioriteringer 
  • Opfølgning på testresultater, fejl og risici – og sikre, at disse er håndteret eller accepteret før release 
  • Sikre nødvendige testaktiviteter og understøtte kvalitetssikring i forbindelse med releases 
  • Opfølgning på backlog og releaseplaner  

Hvem er du? 
Du har erfaring med release management og forstår vigtigheden af struktur, koordinering og kvalitet i softwareleverancer. Du trives i en rolle med mange interessenter og formår at skabe overblik og retning i et komplekst setup. 

Vi forestiller os, at du: 

  • Har erfaring fra en tilsvarende rolle med release- eller leverancestyring - gerne i et multi-vendor setup 
  • Har erfaring med at gennemføre servicevinduer 
  • Har teknisk forståelse og indsigt i softwareudviklings- og deploymentprocesser (fx integrationer, API’er og miljøer) 
  • Er stærk i kommunikation og samarbejde på tværs af organisation og leverandører 
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket over flere samtidige leverancer 
  • Har erfaring med Azure DevOps eller lignende værktøjer 
  • Har arbejdet med test, QA og release af softwareløsninger 
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale 
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til ITIL, men fokus i rollen er på release og leverancer. 

Din kommende arbejdsplads 
Business IT er en central del af Sund & Bælts digitale udvikling og arbejder tæt sammen med forretningen om at sikre stabile løsninger og udvikle nye digitale løsninger.  

Afdelingen har kompetencer inden for både drift og udvikling, og vi arbejder på tværs af systemer og projekter, der understøtter Sund & Bælts kerneopgaver. 

Dit arbejdssted er på vores kontor i Vester Søgade i København. 

Interesseret? 
Vi ønsker at være en inkluderende arbejdsplads med plads til forskellighed. Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.  

Send os din ansøgning og dit CV snarest muligt og senest den 30. september 2026. 

Da Sund & Bælt er forvalter af kritisk infrastruktur, er opnåelse af en sikkerhedsgodkendelse en forudsætning i ansættelsen.  

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Susanne Stadler, Head of Business IT, på mail sust@sbf.dk.  

Du kan finde mere information om Sund & Bælt på vores hjemmeside www.sundogbaelt.dk.  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Frist:
Kontaktperson:
Susanne Stadler Head of Business IT sust@sbf.dk
Stillingstype: Fuldtid
Sund & Bælt: I Sund & Bælt planlægger, finansierer, bygger og driver vi best-in-class marin infrastruktur og digitale tollingløsninger. Danmark er formet af bevægelse og menneskers behov for at rejse frit, bygge bro og skabe fremdrift. Gennem generationer har vi forbedret mobiliteten i et land med 400 øer for at skabe sammenhæng, vækst og muligheder. I Sund & Bælt fortsætter vi den udvikling ved at skabe fremtidssikrede forbindelser, der holder – teknisk, økonomisk og samfundsmæssigt. Med respekt for mennesker og natur udvikler vi banebrydende infrastrukturløsninger, som enten forbedrer eller beskytter mobiliteten, binder Danmark tættere sammen og bringer os tættere på Europa.
Sund & Bælt Holding A/S
Vester Søgade 10
1601 København V
E-mail: info@sbf.dk