Privacy & Legal Adviser søges til Group Legal hos Sund & Bælt

Vil du være med til at sikre og understøtte Sund & Bælt-koncernen i at overholde GDPR? Brænder du for at være med i et team, hvor godt humør, udvikling, alsidige arbejdsopgaver og høj faglighed sætter dagsordenen for din hverdag? Så har vi rollen til dig!

Vi søger en fagligt stærk og forretningsorienteret jurist/advokat til en stilling som (Senior) Privacy & Legal Adviser, som bl.a. skal bistå med overholdelsen af GDPR for hele Sund & Bælt-koncernen. 

Dine arbejdsopgaver
Som Privacy & Legal Adviser i Sund & Bælt kommer du til at beskæftige dig med mange spændende arbejdsopgaver inden for forskellige retsområder, herunder særligt databeskyttelse, i en koncern af stor samfundsmæssig betydning. Du får en central rolle i forretningen og vil referere til Group General Counsel.

I samspil med vores Senior Privacy Adviser ser dine overordnede arbejdsopgaver således ud: 

  • Rådgive og bistå forretningen med juridiske GDPR-spørgsmål og afklaringer
  • Udarbejde, facilitere og gennemgå GDPR-dokumentation såsom artikel 30-fortegnelser, konsekvensanalyser vedr. databeskyttelse (DPIA), risikovurderinger og databehandleraftaler
  • Håndtere rettighedsanmodninger i medfør af GDPR
  • Afholde og facilitere GDPR-relaterede workshops
  • Undervise koncernen i GDPR
  • Planlægge og udføre målrettede tilsyn med databehandlere 
  • Håndtere databrudssager
  • Bistå med håndtering af øvrige juridiske sager, f.eks. kontraktindgåelser, forhandlingssituationer m.v.

Hvem er du?
Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. Herudover brænder du for databeskyttelse og har gerne minimum 5 års relevant erhvervserfaring efter studiet. Du er desuden åben over for at arbejde med øvrige retsområder og sætter pris på alsidige arbejdsopgaver. Det er et plus, hvis du har IT-teknisk forståelse og/eller forståelse for informationssikkerhed. 

For at lykkes i stillingen, er det vigtigt, at du har indgående kendskab og praktisk erfaring med databeskyttelse, at du kan arbejde selvstændigt og struktureret samt at du kan holde hovedet koldt, når det til tider går stærkt. 

Derudover lægger vi vægt på, at du er: 

  • Servicemindet og god til at skabe relationer og resultater med andre
  • Kvalitetsbevidst 
  • Proaktiv og engageret 
  • Ansvarsbevidst og selvstændig i din opgaveløsning
  • Løsningsorienteret og kompetent til at omsætte GDPR til operationel praksis 
  • God til at tilpasse din kommunikation – både i skrift og tale – efter din målgruppe
  • Erfaren i at formidle kompliceret juridisk indhold på engelsk og dansk, både skriftligt og mundtligt. 

Din kommende arbejdsplads 
Du bliver en del af koncernens Group Legal, som er et stærkt og engageret team bestående af 13 specialister inden for forskellige retsområder. Vi arbejder tæt sammen med de forskellige forretningsområder hos Sund & Bælt, og leverer værdiskabende og forretningsorienteret juridisk rådgivning med fokus på Sund & Bælt-koncernens mål og interesser. 

Udover at du får en arbejdsplads med god stemning og energi, tilbyder vi bl.a.: 

  • Sundhedsforsikring og tandforsikring
  • En god pensionsordning
  • Muligheder for personlig udvikling
  • En af Københavns bedste lokationer på Vester Søgade, tæt på offentlig transport 

Er du interesseret? 
Så send din ansøgning og CV senest den 19. juni 2026. Gerne snarest muligt, da vi indkalder til samtaler løbende. 

Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, men er åbne over for at afvente den rette kandidats opsigelsesperiode.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Senior Privacy Adviser Thea Amalie Høj Rasmussen på 26 11 23 19 eller på tahr@sbf.dk samt Group General Counsel Charlotte Yun Linde på 41 53 25 42 eller på cyl@sbf.dk

Sund & Bælt ønsker at være en inkluderende arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.

Da Sund & Bælt er forvalter af kritisk infrastruktur, er sikkerhedsgodkendelse en forudsætning for ansættelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Frist:
Kontaktperson:
Charlotte Yun Linde Group General Counsel, Advokat cyl@sbf.dk
Stillingstype: Fuldtid
Sund & Bælt: At Sund & Bælt, we plan, finance, build, and operate best in class marine infrastructure and digital tolling solutions. Denmark is shaped by movement and people’s need to cross land and water, build bridges, and create progress. For generations, we have improved mobility in a country of 400 islands to create cohesion, growth, and opportunities. At Sund & Bælt, we continue this development by creating future proof connections that endure – technically, economically, and socially. With respect for people and nature, we develop pioneering infrastructure solutions that either improve or protect mobility, bind Denmark more closely together and bring us closer to Europe.
Sund & Bælt Holding A/S
Vester Søgade 10
1601 København V
Telefon: +45 33 93 52 00
E-mail: info@sbf.dk