Konsulent til Project Management Office i Femern A/S

Vil du være med på danmarkshistoriens største infrastrukturprojekt? Er du løsningsorienteret, analytisk stærk og har erfaring med projektledelse og ledelsesbetjening? Hvis ja, så er du måske vores nye konsulent i Project Management Office.

Om jobbet
Project Management Office har det overordnede ansvar for projekt-, økonomi- og risikostyring på Femern Bælt-forbindelsen. Her sikres de bedst mulige rammebetingelser for tunnelprojektets gennemførelse. Du bliver del af kontoret for projektstyring som har en bred opgaveportefølje, som vil give dig erfaring med og indsigt i styringen af et infrastrukturprojekt i storskala.

En af dine primære opgaver bliver at bistå ledelsen i Femern A/S med at udføre analyseopgaver til understøttelse af den overordnede projektstyring, eksempelvis økonomiske analyser, udarbejdelse af beslutningsoplæg og eksekvere strategiske beslutninger i organisationen, herunder sikre effektive arbejdsgange og rapportering samt udarbejde notater og præsentationer.

Dine hovedopgaver vil være:

  • Bistå og rådgive selskabets direktion i den daglige ledelse. 
  • Selvstændigt drive udviklingsprojekter og diverse strategiopgaver.
  • Bidrage med økonomisk indsigt, visuel formidling og stærke problemløsningsevner til kontorets daglige arbejde. 
  • Koordinere og udarbejde beslutningsoplæg og rapportering til topledelsen, bestyrelsen og ejeren.  

Hvem er du? 
Vi forestiller os, at du er økonom eller har en samfundsvidenskabelig uddannelse og gerne minimum tre til fem års relevant erfaring fra fx rådgivningsbranchen, en større virksomhed eller et ministerium. 

Din arbejdsstil er selvstændig og opsøgende, men du indgår naturligt i et team og forstår at søge løsninger i samarbejde med andre. Du er resultatorienteret, struktureret og evner at arbejde med både komplekse problemstillinger og mere rutineprægede opgaver. Du udvikler naturligt og selvstændigt samarbejdsrelationer på tværs af fagligheder og ledelsesniveauer. Vi lægger bl.a. vægt på følgende evner hos dig:

  • Evne til at håndtere mange opgaver med korte frister uden at miste overblikket. 
  • Konstruktiv og opsøgende tilgang til problemløsning.
  • Evne til at formidle kompliceret indhold præcist, enkelt og visuelt i skriftlige produkter og præsentationer.
  • Analytisk overblik og med skarp sans for de vigtige detaljer og budskaber.
  • Stærke projektstyringsevner og erfaring med betjening af topledelse.
  • Gode evner til at samarbejde og en tillidsvækkende attitude.

Vi tilbyder
Du bliver en del af Project Management Office i Femern A/S med reference til chefen for projektstyring. Vi har en uformel omgangstone, en stærk holdånd og højt ambitionsniveau. Vi tilbyder fleksible rammer for at udføre arbejdet med fokus på trivsel og faglig udvikling. I det daglige arbejde har du en stor kontaktflade i hele organisationen, som er kendetegnet ved et internationalt miljø med engagerede kolleger fra hele verden. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder en lønpakke efter kvalifikationer, sundhedsforsikring og andre relevante personalegoder. Dit primære arbejdssted er Femern A/S’ hovedkontor centralt i København. Selskabet har desuden kontorer i Rødbyhavn på Lolland og på Fehmarn i Tyskland. 

Ansøgning
Upload din ansøgning og dit CV via nedenstående link senest d. 12. maj 2024. Der indkaldes til samtaler løbende. Forventet opstart vil være august 2024.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte chef for projektstyring, Jonas Smed Sørensen på: joss@sbf.dk.  

Om Femern A/S
Femern A/S står bag udviklingen, byggeriet og driften af verdens længste sænketunnel – en 18 km lang tunnel under Femern Bælt mellem Danmark og Tyskland. Når Femern Bælt-tunnelen åbner for trafik i 2029 vil en ny, grøn transportkorridor i Europa være en realitet og nye muligheder for mobilitet, samhandel og samarbejde på tværs af landegrænser vil opstå. Du kan læse mere om Femern A/S og om Femern Bælt-tunnelen på www.femern.dk.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Jonas Smed Sørensen Chef for projektstyring JOSS@sbf.dk
Stillingstype: Fuldtid
Construction divisionen i Sund & Bælt: I Construction divisionen bygger vi verdens længste sænketunnel. Femern Bælt-tunnelen mellem Rødbyhavn og Puttgarden forbinder Skandinavien med det centrale Europa via en højklasset trafikforbindelse for både vej og bane. Det skaber nye muligheder for virksomheder, turister og pendlere i regionen og binder Danmark og Tyskland tættere sammen.
Sund & Bælt Holding A/S
Vester Søgade 10
1601 København V
Telefon: +45 33 93 52 00
E-mail: info@sbf.dk