IT Project Manager til Digital i Sund & Bælt

Vil du være med til at drive digitale projekter, der understøtter Danmarks kritiske infrastruktur? 
Brænder du for projektledelse med et stort teknisk islæt? Som IT Project Manager i Sund & Bælt får du en central rolle i at drive teknisk komplekse IT- og softwareudviklingsprojekter, der understøtter vores forretning og samfundskritiske opgaver. 

Du bliver ansvarlig for at lede projekter fra de tidlige idéer og analyser til implementering og gevinstrealisering. Rollen kræver, at du kan skabe fremdrift i komplekse organisationer, navigere mellem forretning og teknologi og sikre, at forskellige interessenter arbejder mod fælles mål. Vi søger en erfaren projektleder, der motiveres af at skabe forandring, opbygge stærke relationer og levere konkrete resultater. 

 Stillingen
Du bliver en del af Digital, hvor vi arbejder med udvikling, modernisering og implementering af digitale løsninger, der understøtter Sund & Bælts forretning. Her får du en central rolle i at drive tværgående projekter på i organisationen. 

 Du arbejder tæt sammen med forretningen, ledelsen, arkitekter, specialister og eksterne leverandører for at sikre, at projekterne skaber værdi og bliver forankret i organisationen. 

 Ansvarsområder 
Du får ansvaret for at omsætte strategiske ambitioner til konkrete resultater gennem stærk projektledelse og effektiv eksekvering. Du skal kunne navigere i komplekse interessentlandskaber, håndtere mange afhængigheder og sikre fremdrift fra idé til implementering og gevinstrealisering. Du vil blandt andet: 

  • Drive digitale transformations- og implementeringsprojekter fra opstart til afslutning. 
  • Sikre projektets fremdrift, økonomi, kvalitet, scope og risikostyring. 
  • Facilitere styregrupper, workshops og beslutningsprocesser. 
  • Koordinere samarbejdet mellem forretning, IT og eksterne leverandører. 
  • Sikre organisatorisk implementering, forandringsledelse og gevinstrealisering. 

 Din baggrund 
Du har erfaring med at drive komplekse IT- eller digitaliseringsprojekter og trives i rollen som den person, der samler mennesker, skaber retning og sikrer fremdrift. Vi forestiller os, at du: 

  • Har minimum 5 års erfaring med projektledelse eller programledelse. 
  • Har dokumenteret erfaring med gennemførelse af større tekniske, digitale projekter eller forandringsinitiativer. 
  • Har erfaring med projektstyringsmetoder som PRINCE2, PMI, Agile eller lignende. 
  • Har stærke kompetencer inden for interessenthåndtering, kommunikation og ledelsesbetjening. 

 Dig som person 
Du er en engageret og resultatorienteret projektleder, der motiveres af at skabe fremdrift og samle mennesker om fælles mål. Du arbejder struktureret og bevarer overblikket, også når projekter og interessentlandskaber er komplekse. Vi lægger særligt vægt på, at du: 

  • Tager ansvar og skaber momentum. 
  • Formår at bygge stærke relationer på tværs af organisationen. 
  • Kommunikerer klart og tydeligt på alle niveauer. 
  • Trives med forandring og komplekse problemstillinger. 
  • Kan omsætte strategi til konkrete handlinger og resultater. 

 Hvad tilbyder vi? 
Hos Sund & Bælt bliver du en del af en international arbejdsplads, hvor dygtige kolleger løfter i fællesskab. Her er der plads til fleksibilitet, nye idéer og til, at du kan udvikle dig – både fagligt og personligt. Du får ansvar og mulighed for at gøre en forskel gennem opgaver, der har betydning for samfundet. Derudover tilbyder vi: 

  • En spændende stilling hvor du får ansvaret for en række centrale IT- og softwareudviklingsprojekter. 
  • Dygtige kolleger og et stærkt fagligt miljø.  
  • Fleksible arbejdsforhold og fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv.  
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.  
  • Sundheds- og tandforsikring.  

 Er du interesseret? 
Vi ønsker at være en inkluderende arbejdsplads med plads til forskellighed. Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse. 

 Du kan indsende dit CV frem til ansøgningsfristen 27. oktober 2026 ved at følge nedenstående link.  

 Da Sund & Bælt er forvalter af kritisk infrastruktur, gør vi opmærksom på, at en sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning i din ansættelse. Mere information om dette vil følge senere i rekrutteringsprocessen. 

 Du er velkommen til at kontakte Head of Delivery Betina Beck på bkbe@sbf.dk, hvis du har uddybende spørgsmål.  

 Du kan finde mere information om Sund & Bælt på vores hjemmeside www.sundogbaelt.dk. 

 Vi glæder os til at høre fra dig. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Frist:
Kontaktperson:
Betina Kammer Bertz Beck Head of Delivery BKBE@SBF.dk
Stillingstype: Fuldtid
Sund & Bælt: I Sund & Bælt planlægger, finansierer, bygger og driver vi best-in-class marin infrastruktur og digitale tollingløsninger. Danmark er formet af bevægelse og menneskers behov for at rejse frit, bygge bro og skabe fremdrift. Gennem generationer har vi forbedret mobiliteten i et land med 400 øer for at skabe sammenhæng, vækst og muligheder. I Sund & Bælt fortsætter vi den udvikling ved at skabe fremtidssikrede forbindelser, der holder – teknisk, økonomisk og samfundsmæssigt. Med respekt for mennesker og natur udvikler vi banebrydende infrastrukturløsninger, som enten forbedrer eller beskytter mobiliteten, binder Danmark tættere sammen og bringer os tættere på Europa.
Sund & Bælt Holding A/S
Vester Søgade 10
1601 København V
E-mail: info@sbf.dk