Commissioning Manager

Drømmer du om at være med til de største og de mest spændende infrastrukturprojekter i Danmark? Er du begavet med et solidt struktureringsgen, er du god til at håndtere mange opgaver ad gangen samt god til at skabe relationer? Vil du have spændende opgaver, der løses i samarbejde med fantastiske, dygtige og erfarne kolleger? Så send os dit CV med det samme!

Hos Sund & Bælt søger vi 2 Commissioning Managers, som kan hjælpe os med at sikre gode ideer inddrages i projekterne fra starten samt at overgangen fra projekt til drift bliver så nem så mulig.

Vi sætter menneskelige værdier i centrum

Som vores nye Commissioning Manager bliver du en brobygger i vores organisation. Derfor er det vigtigt at: 

  • Du har lyst til at arbejde tæt sammen med andre mennesker og glædes ved at skabe nye relationer
  • Andre befinder sig godt i dit selskab og motiveres af din måde at arbejde på
  • Du nyder at arbejde struktureret, analytisk og løse komplekse problemstillinger
  • Du motiveres af at skabe løsninger der vil fungere godt i dine kollegaers hverdag

Vi giver dig fleksibilitet til at løse opgaverne både fra kontorerne i København, Korsør og Rødbyhavn samt ude i marken. 

Vi bygger på faglige kvaliteter

Din primære opgave vil i første omgang være at forberede drift og vedligeholdelse af et af vores store infrastrukturprojekter ”Femern Land” eller ”Femern kyst-til-kyst”. Femern land er en delvis ny jernbanestrækning til den kommende tunnel til Tyskland, mens Femern kyst-til-kyst er selve tunnellen mellem Tyskland og Danmark. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i:

  • Facilitere dialogen mellem projekter og driftsafdelingerne med henblik på at skabe det gode design
  • Facilitere gennemgang af anlæggene fysisk og igennem tekniske dokumenter
  • Styre kvalitetssikring af anlægsdokumentation, herunder form og format
  • Samarbejde med Sund & Bælt specialister i datadrevet indhold samt indgå i arbejdet med definitionen af fremtidens drift og vedligeholdelse
  • Hjælpe både projekt og drift med en god aflevering/indkøring af nye anlæg
  • God til planlægning og styring af opgaver – med et godt overblik 

Det er vigtigt at dine kompetencer matcher opgaverne, og kendskab til jernbane i forbindelse med projektet Femern land vil være et stort plus. Vi forestiller os, at du er uddannet som fx maskinmester eller ingeniør og gerne med kompetencer inden for Commissioning, byggeri og digitalisering.

Vi tilbyder dig
En spændende og udfordrende stilling i en dynamisk virksomhed, hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling. En god omgangstone i et godt arbejdsmiljø, med fleksibel arbejdstid så familie-og arbejdsliv hænger sammen.

Bliv klogere
Du kan blive klogere på vores dejlige virksomhed på www.sundogbaelt.dk. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Commissioning director Ulrik Praastrup på tlf. 24 78 32 07.

Interesseret?
Så send os dit CV – hellere i dag end i morgen, for vi holder løbende samtaler. 

Vi ønsker ikke at modtage en ansøgning, men blot dit CV. I toppen af dit CV må du gerne på 3-5 linjer beskrive, hvad du har af relevant baggrund for jobbet.

 

 



 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Frist:
Kontaktperson:
Ulrik Praastrup Commissioning Director ulpr@sbf.dk
Stillingstype: Fuldtid
Asset Management Divisionen i Sund & Bælt: I Sund & Bælt har vi eksperter med over 20 års erfaring inden for anlæg, drift og vedligehold af nogle af verdens største broer og tunneler, herunder Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen og den kommende Femern Bælt-forbindelse. Gennem de sidste år, har vi arbejdet med at digitalisere og optimere vedligeholdelsen af Storebæltsbroen i samarbejde med eksperter inden for teknologi og rådgivning. Vi udnytter og analyserer data fra flere tusinde målepunkter og sensorer. Det betyder, at vi bliver i stand til at mere præcist at forudsige og planlægge fremtidig vedligeholdsarbejde.
Vores arbejdsplads: Med omhu og respekt udvikler og drifter vi infrastrukturprojekter, som forbinder land med land og mennesker med mennesker. Det kræver, at vi også internt i vores organisation kan bygge bro og sætte de rigtige teams af specialister til hver given opgave. Vores arbejdsplads er kendetegnet ved psykologisk tryghed og præget af pejlemærkerne ordentlighed, menneskelighed og samskabelse. Det betyder – kort fortalt – at vi opfører os ordentligt, har en grundlæggende tro på mennesker og glæder os over sammen at skabe noget, der er større end os selv.
Sund & Bælt Holding A/S
Vester Søgade 10
1601 København V
Telefon: +45 33 93 52 00
E-mail: info@sbf.dk